TEMADAG OM FÆLLESSANG FÆLLESSKABER & MENTAL SUNDHED

  • Hvor: Borgerhuset Stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7-9, 8800 Viborg
  • Hvornår: Fredag 1. marts 2019 kl. 10-15 (kaffe & brød fra kl. 9:30)
  • Deltagergebyr: 200 kr. incl. forplejning på dagen
  • Tilmelding: billetter.bemaerkedage.dk
  • Tilmeldingsfrist: Mandag 25. februar 2019

Fællessang rimer på fællesskab

Det er en klokkeklar tendens i tiden, at vi gerne vil mødes omkring sangen og samtalen. Derfor har bibliotekerne i Randers, Horsens og Viborg udviklet guidet fællessang – en metode som kombinerer fællessang og fælles samtaler.

Metoden kan være en ny vej i musikformidlingen men kan også anvendes i den kommunale indsats ved tværgående samarbejde, hvor borgernes mentale sundhed boostes gennem kulturoplevelser

På temadagen får du følgende med hjem:

  • Oplev fællessangens kraft, samtalens potentiale og fællesskabets styrke
  • Introduktion til guidet fællessang
  • Indblik i hvorfor kulturoplevelser og fællessang kan forbedre menneskers livskvalitet
  • Viden om og ideer til lokale samarbejder på tværs i kommunen mellem kultur og sundhed

Dagens program

09:30: Løbende ankomst, kaffe/the + brød
10:00: Velkomst og introduktion til guidet fællessang v. Kathrine Sørensen Bech
Hør om bibliotekernes erfaringer med guidet fællessang.
Hvorfor laver vi guidet fællessang, hvordan gør vi det og hvad er resultaterne?
Få tips og anbefalinger med hjem.
Prøv på egen krop – fællesøvelser med Sangens Hus
11:00: Kultur der skaber fællesskaber og øger livskvaliteten v. Stine Lindahl Jacobsen
Kulturaktiviteter og -oplevelser spiller i stigende grad en rolle på sundhedsområdet.
Hvilken gavnlig effekt har musik og kulturtilbud i det hele taget? Og hvordan skabes et inkluderende fællesskab?
Prøv på egen krop – fællesøvelser med Sangens hus
12:00: Sådan løfter kultur og sundhed i fællesskab v. Peter Thybo
Kommunerne har fået en vigtig position i forhold til borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet.
Hvordan løses opgaven bedst på tværs i de kommunale områder?
Hvad er kulturinstitutionernes potentiale i den kontekst?
Peter Thybo tegner det store perspektiv.
12:45: Frokost
13:15: Smagsprøve & det tværkommunale samarbejde – i praksis, 1. runde
Spor 1: Prøv guidet fællessang – faciliteret af Randers, Horsens og Viborg Bibliotekerne
Spor 2: Sådan samarbejder vi på tværs af sektorer i Viborg Kommune – kort oplæg med efterfølgende debat faciliteret af Lone Engel Westphall og Mette Bredsgaard.
14:00: Pause
14:15: Smagsprøve & det tværkommunale samarbejde – i praksis, 2. runde
Spor 1: Prøv guidet fællessang – faciliteret af Randers, Horsens og Viborg Bibliotekerne
Spor 2: Sådan samarbejder vi på tværs af sektorer i Viborg Kommune – kort oplæg med efterfølgende debat faciliteret af Lone Engel Westphall og Mette Bredsgaard.
15:00: Fælles opsamling og tak for i dag

Du kan møde

Peter Thybo
Fysioterapeut, master i læreprocesser med speciale i kultur og læring, udviklingskonsulent inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Danmarks eneste sundhedsinnovator med ansættelse i Ikast-Brande Kommune.

Stine Lindahl Jacobsen
Lektor, ph.d. i musikterapi og leder af Nordjysk Center for Kultur og Sundhed. Et videnscenter, der indsamler og formidler den nyeste forskning indenfor kultur og sundhed.

Heidi Kudahl
Udviklingschef ved Sangens Hus. Sangens Hus er et nationalt samarbejdsforum for sang og en katalysator for sangglæden i hele Danmark.

Astrid Noringriis
Sangkonsulent ved Sangens Hus.

Biblioteksansatte fra Viborg Bibliotekerne, Randers Bibliotek og Horsens Bibliotekerne.

Mette Bredsgaard
Leder af Sundhedscenter Viborg.

Lone Engel Westphall
Leder af Team Læring og Viden på Viborg Bibliotekerne.

Kathrine Sørensen Bech
Projektleder og bibliotekar på Viborg Bibliotekerne.

Temadagen henvender sig til dig, som arbejder med (musik) arrangementer på folkebiblioteket og ønsker at udvikle biblioteket til et mødested, hvor der tilbydes fællesskabende aktiviteter.

Dagen henvender sig også til dig, som arbejder i den kommunale sundhedssektor og ønsker inspiration til hvordan, du kan inddrage kulturelle oplevelser og -aktiviteter, når det gælder borgernes mentale sundhed.

Temadagen er afslutningen på Randers, Horsens og Viborg Bibliotekernes udviklingsprojekt Fællessang+, hvor bibliotekerne i samarbejde med Sangens Hus og Nordjysk Center for Kultur & Sundhed har udviklet guidet fællessang.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.